LylæSta privatundervisning

Adresse

Ellehammervej 13b

3600 Frederikssund

Mobil

+45 6013 6679

Om LyLæSta

Video om Alkalær

Stifter Eag V. Hansn

Velkommen til LyLæSta


Jeg hedder Lisa Tørnqvist og er uddannet pædagog.

Jeg har arbejdet 17 år i indskolingen, hvor jeg i de fleste af mine timer var børnehaveklasseleder.

Siden 2015 har jeg arbejdet med Alkalær og er uddannet professionel underviser.

Udover den almindelige Alkalæruddannelse har jeg taget et fonetikkursus.

1. maj 2018 besluttede jeg mig for at blive selvstændig privatunderviser hjemme hos mig selv, hvor jeg underviser efter Alkalær-metoden (Dansk).

Derudover er jeg uddannet instruktør hos Alkalær, hvor jeg primært efteruddanner pædagoger og lærere i denne metode.

Jeg har siden maj 2018 været tilknyttet flere skoler, hvor jeg bl.a. underviser tosprogede elever, som er særligt udfordret i det danske sprog.

Jeg er bosat i Frederikssund sammen med min kæreste.

I mit hus har jeg indrettet et undervisningslokale, hvor jeg underviser elever og deres forældre. 


Hvad er Alkalær?


Alkalær betyder: "Alle kan lære at læse"

Alkalær-metoden er et resultatbaseret undervisningssystem, hvor alle, der er motiveret, har et sprog og et fungerende sanseapperat, kan lære at læse.

Læsetrappen er en præcis oversigt over alle de trin, der skal mestres for at tilegne sig læsningen. Ligegyldigt hvor eleven befinder sig med hensyn til læseudvikling, kan man med Alkalær finde det nøjagtige trin på Læsetrappen og dermed også den rigtige indsats for den enkelte.

Alkalær tager udgangspunkt i elevens verden, og kursusforløbene indeholder derfor masser af sjove bøger, musik, spil og andre kreative øvelser.

Alkalærs historie

Eag V. Hansn


Eag V. Hansn er lærer, musiker, forsker og forfatter. Han har i to årtier beskæftiget sig intenst med de dybereliggende årsager til læse- og staveproblemer.

Hans opdagelse af Læsetrappen og dens naturlige læseudviklingstrin markerer begyndelsen på en helt ny epoke inden for læseområdet.

Med indførelsen af Læsetrappen kan Danmark således blive det første land i verden, der garanterer, at alle lærer at læse!

Eag er af den overbevisning, at hvis noget ikke virker ordenligt eller korrekt, så må man lave det om - også selvom man er vant til noget andet. Det er det, han har gjort med Alkalær, hvor det har været nødvendigt at gøre op med nogle normer i skolen.


Vision, mission & formål


Eag V. Hansns primære vision med Alkalær er, at ALLE KAN LÆRE AT LÆSE.

Missionen for selskabet Alkalær ApS og alle tilknyttede er at få den vision realiseret.

Alkalærs overordnede formål er at uddanne nuværende og kommende generationer til et liv med flere muligheder igennem øgede læsefærdigheder. Læsesvage, der får løst deres basale problem, får langt hurtigere succes i livet rent fagligt, men også socialt. 

Øgede læsefærdigheder kan spare skolesystemet for ufattelige mængder af resurser, og samfundssocialt kan det spare staten for oceaner af penge, men vigtigst af alt: Menneskeligt får vi et bedre samfund med større viden, positivitet og gåpåmod. 


Det startede en ÅNSDA


I efteråret 2000 fik Eag V. Hansn mulighed for at opleve børns læseindlæring via et vikariat i en børnehaveklasse på Frederiksberg.

I klassen var der 24 elever. Det var livlige og videbegærlige børn, og de fleste sugede alt til sig, der havde at gøre med bogstaver, lyde og læsning.

Det viste sig ikke uventet, at deres største forventning til det at gå i skole var, at så skulle de lære at læse.

Eag skrev Erik og onsdag på tavlen, og her opstod problemet, for han havde ikke lært på seminariet, hvorfor Erik staves sådan og ikke, som det lyder (Eag), samt hvorfor onsdag lyder som ånsda, sådan som børnene umiddelbart ville stave det. Læs mere om, hvorfor det startede en ånsda i håndbogen "Læsetrappen". 

Eag opdagede blandt andet, at de lydrette ord var lette for eleverne at arbejde med, simpelthen fordi de staves, som de siges, men der var på det tidspunkt ikke materialer med lutter lydrette ord på markedet.

Eag fik således en idé, der senere viste sig at få vidtrækkende konsekvenser. Han gik selv i gang med at lytte sig frem til lydrette ord, og disse blev samlet sammen og systematiseret efter antallet af bogstaver.

Han udarbejdede dernæst et 100 procent lydret materiale og afprøvede det med det samme på eleverne, som kastede sig over det med stor iver, sandsynligvis fordi ordene var logiske og til at forstå.

Eag havde fundet ”the missing link”. Det var disse få, dyrebare ord, der skulle udgøre grundstammen for en logisk læseindlæring.

Sidenhen forskede han videre og færdigudviklede metoden bl.a. ved fonetisk at afklare og ’oversætte’ alle de ord, som ikke staves, som de siges, og som har lyde, der ikke er repræsenteret i alfabetet. Metoden blev anvendt på hundredvis af læsesvage elever med diverse diagnoser og handicap, og alle lærte han at læse til niveauet af deres personlige sprogudvikling. Den eneste forudsætning var, at den enkelte elev var motiveret og havde et sprog samt et fungerende sanseapparat.

Yderligere forskning og undervisning inden for læseområdet har betydet, at Eag V. Hansn har ikke mindre end 60 udgivelser, fra bøger til undervisningskompendier, på samvittigheden.

 

Pædagogik

 

Pædagogikken i Alkalær-metoden indeholder mange helt nye og utraditionelle tanker. Selve navnet Alkalær er skabt ud fra overbevisningen og erfaringen om, at alle kan lære at læse. 

Tanken om, at alle kan lære at læse har vidtrækkende konsekvenser ikke mindst for læseindlæring på begynderniveau samt i indskolingen. Det har nemlig vist sig, at læsningen bliver meget lettere og mere logisk for børnene, hvis man udelukkende bruger såkaldt lydrette ord (ord, der staves, som de siges). Resultatet er, at langt flere kan læse meget mere og langt tidligere. 

Det er ikke længere urealistisk, at børn, der rækker ud efter læsning, kan mestre det allerede fra 3-4-årsalderen. Det er imidlertidig vigtigt, at børnene selv har lyst til at lære at læse! Læsning på begyndertrinnet må aldrig ske på baggrund af voksnes ambitioner på barnets vegne.

Opdagelsen af Læsetrappen og dens naturlige læseudviklingstrin markerer begyndelsen på en helt ny epoke inden for læseområdet.

Med indførelsen af Læsetrappen kan Danmark således blive det første land i verden, der garanterer, at alle lærer at læse.

Alkalærs pædagogik tager udgangspunkt i barnets verden. Derfor er bøgerne spækket med gode historier og sjove tegninger, og cd’erne er fulde af børnevenlige sange og musik.

 

Her er et afsnit fra håndbogen"Læsetrappen"


Eag V. Hansn er i 2010 på forkant med tidens hotte emne: Nationale test.


TEST: PEST ELLER FEST?

Test, prøver og karakterer er noget, der i den grad kan vække negative følelser. Mange mennesker har følt den ubehagelige side ved at gå til eksamen: Ondt i maven og følelser af pres, stress, uretfærdighed og mindreværd. Det er grunden til, at mange hader test, prøver og eksamener som pesten. Det er også grunden til, at unge mennesker forsøger at klare eksamenspresset ved hjælp af betablokkere (blodtryks- og angstdæmpende medicin) samt forskellige koffeinholdige energidrikke.

Nu såvel som dengang de blev indført, har de nationale test været et ’hot’ emne i den offentlige debat. Spørgsmålet er, om test er en personlig hjælp til den enkelte elev, eller om formålet i virkeligheden er at optimere den faglige kompetence, så han/hun senere kan yde sit bedste for samfundet? Med andre ord: Er test for livet eller for erhvervslivet?

Test kan være udmærket, men det skal først og fremmest være en sag mellem lærer og elev. Den kendte uddannelsesforsker Peter Mortimore understreger, at for meget fokus på test virker stressende og demotiverende for mange elever. Han har været på nært hold af et af Europas mest gennemkontrollerede skolesystemer: nemlig det engelske, som i disse år oplever det paradoksale at score stadig højere i de nationale test, men samtidig ringere i de internationale PISA-undersøgelser.

Et af de mest uheldige aspekter ved test og prøver finder man ved at teste eleven på et niveau, hvor man i forvejen ved, han/hun ikke er, men hvor han/hun, fordi han/hun har en bestemt alder eller befinder sig på et bestemt klassetrin, forventes at befinde sig rent fagligt. Det kan være okay for den fagligt stærke elev, men nedværdigende for den langsomme. Den slags er med til at give test og prøver et dårligt ry. At teste 2.-klasses-elever i dansk for ord som fx ”bødker”, ”kompetence” og ”veneration”, som det er sket i de hjemlige nationale test, vidner desværre om mangel på ’fingerspitzgefühl’ mht. elevernes verden og virkelighed og kan kun være med til at gøre dem kede af det.

En test må aldrig blive det vigtigste. Den situation kan opstå, hvis hele den daglige undervisning er tunet ind på at bestå den næste store test, hvorved skolen kan komme til at fungere som en uddannelsesfabrik. Visse steder i USA kan man opleve, at skoler får økonomisk tilskud alt efter, hvor højt de scorer. Imidlertidig bør man være varsom med en sådan model, fordi den har tendens til at kvæle kreativitet og selvstændighed. Samtidig kan det være fristende for de enkelte skoler at manipulere med tal og statistikker eller fjerne de svageste elever for at hæve gennemsnittet. Ved at offentliggøre resultaterne fra de nationale test, altså en rangordning af skolerne, er der en potentiel fare for, at det samme kunne ske i Danmark. En anden måde at gribe sagen an på ville være kun at offentliggøre de skoler, der klarer sig allerbedst, fx "Skolernes top 10" som positivt forbillede for andre. Sund konkurrence, hvor alle stræber.

Et positivt træk ved skriftlige prøver er, at de er mere neutrale og uafhængige af lærerens forhold til den enkelte elev. Således vil lærerens ’kæledægge’ ikke nødvendigvis klare sig godt til den slags prøver. Mundtlige eksamener på højere klassetrin tester først og fremmest elevens retoriske færdigheder og er ikke særlig brugbare. 

Optimalt set burde test være en håndsrækning til den enkelte elev, så han kan være sikker på, at han/hun kan det, han/hun selv har besluttet sig for at lære. Når test går hen og bliver til pest, skyldes det først og fremmest, at andre overtager styringen på bekostning af individets selvbestemmelse. Elever, der føler, at de er medbestemmende, har det som regel helt fint med at blive testet og prøvet. Dybest set burde enhver test på ethvert niveau være frivillig. Man må altså beslutte sig for, om man vil bruge test som sorteringsredskab eller pædagogisk hjælpemiddel. Kun det sidste kan anbefales.

Hvis test er et problem, så er vejen frem paradoksalt nok endnu flere test – vel at mærke ikke store, tunge og afskrækkende, men små og lette test, der gør undervisningen tryg og virkelighedsnær for eleven, og samtidig viser vejen frem. I forbindelse med denne læsemetode er det efterhånden afprøvet i et utal af skoleklasser, at indskolingselever, der er i færd med at bryde læsekoden, oplever daglige test som noget helt normalt og ofte med stor begejstring. En bestået test er samtidig en mulighed for læreren til at fortælle eleven, at han klarer sig godt. Anerkendelse af fremskridt giver glæde og tryghed hos barnet.

At påstå at test ligefrem skulle være fest, er nok at strække den for vidt. Ikke desto mindre kan test i den rigtige udformning og i rimelige mængder være med til at skabe en ivrig og festlig stemning, både for det enkelte barn og i klasselokalet som helhed.


Forlaget Alkalær


De første udgivelser Eag V. Hansn fik udarbejdet, blev trykt via andre forlag, men i længden var det ikke tilfredsstillende.

Derfor stiftede Eag i 2004 sit eget forlag – Alkalær v/ Erik Vierø Hansen – som et enkeltmandsselskab. Selve navnet Alkalær er skabt ud fra den erfaring, Eag gjorde sig i de forgangne år: nemlig at alle kan lære at læse. Eags kone, Anne Vierø Hansen, blev den nærmeste sparringspartner og redaktør på udgivelserne. Hun tog sig også af alt det administrative omkring virksomheden. En uvurderlig hjælp!

Forlaget blev optaget i brancheforeningen BFU (Branche for undervisningsmidler).

Som for de fleste iværksættere var de første år meget hårde, og i denne periode var salg af materialer samt Eags privatundervisning til læsesvage elever den eneste indtægtskilde i virksomheden.

Det var først i 2011, at virksomheden begyndte at få lidt økonomisk succes: nemlig i forbindelse med udgivelsen af håndbogen "Læsetrappen", som fik flere til at kende til og bruge systemet. Eag var også begyndt at uddanne andre undervisere i Alkalær-metoden, så de sammen kunne samle op på alle de læsesvage børn og voksne, der var over hele landet. 

De efterfølgende år var Alkalær en gazellevirksomhed med stigende succes, og der var nu behov for ansatte og et mere professionelt set-up. I den forbindelse blev Hasse Palmelund i 2016 ansat som direktør, hvilket var så succesfuldt, at Headquarter kunne rykke ud af Eags og Annes private hjem allerede et par år efter.

I 2017 blev enkeltmandsvirksomheden omdannet til et anpartsselskab, Alkalær ApS, som i dag er driftsselskabet.

I dag tilbyder virksomheden følgende:

Undervisningsmaterialer og læseværktøjer.

I vores shop kan man finde alle vores produkter. Der er bl.a. bestselleren ”BO SÅ EN KO"– Danmarks letteste læsebog, den anmelderroste håndbog ”Læsetrappen” samt adskillige undervisningsmaterialer, læse-selv-bøger, tablet-apps og brætspil. Alt sammen udviklet til at lære ALLE elever at læse.


Uddannelse

Alkalær efteruddanner lærere, pædagoger, læsevejledere m.m. til certificerede Alkalær-undervisere, således at de mestrer Alkalær-metoden. Desuden udbydes andre uddannelser som Styr på klassen.


Privatundervisning

Vores professionelle Alkalær-undervisere tilbyder privatundervisning i hele Danmark samt enkelte steder i udlandet. Flere undervisere tilbyder desuden fjernundervisning via internet. 


Ofte stillede spørgmål:


Er det sandt, at Alkalær påstår, at man kan lære at læse på en uge?
Alkalær har ALDRIG påstået, at man kan lære at læse på en uge. Det er decideret utroværdigt, og det ønsker vi ikke at lægge navn til. Til gengæld siger vi, at alle, der er motivet, og som har et sprog og et fungerende sanseapparat, kan lære at læse. Det gælder også såkaldt ordblinde. Et realistisk bud på, hvor lang tid det tager at lære en standard læseudfordret elev at læse, er mellem ½ til 1½ år, afhængig af problemets størrelse og arbejdsindsats. 


Hvorfor bliver alle Alkalærs læsebøger skrevet med store bogstaver?
Alle Alkalærs læsebøger bliver IKKE skrevet med store bogstaver, kun de lydrette bøger. Erfaringen viser, at helt nye læsere i den spæde start rent fagligt profiterer af arbejdet med store bogstaver. Det har også vist sig, at de føler sig mere trygge, hvis de får den mulighed. Sammenlignet med de små bogstaver, som kræver, at eleven behersker tre forskellige højdeniveauer, er de store bogstaver nemlig langt lettere at have med at gøre pga. de enkle og logiske former. Når eleven behersker de store bogstaver, bliver han hurtigst muligt præsenteret for de små og kan således begynde at læse alle mulige slags ’normale’ bøger. 


Påstår I, at Alkalær er den eneste metode, der kan lære børn at læse?
På ingen måde! Langt de fleste danskere har lært at læse ved hjælp af nogle helt andre metoder end Alkalær, og det er jo gået rimelig tilfredsstillende i adskillige hundrede år. Det specielle ved Alkalær er, at vi garanterer, at alle kan lære at læse – også dem, der ikke umiddelbart har flair for læsning, altså de såkaldt ordblinde.  

Hvorfor kan man ikke bare benytte sig af de tilbud, som skolerne tilbyder eleverne gratis?
Det kan man også sagtens gøre. Nogle gange med succes, men det ville kun være rimeligt, at det skolevæsen, som vi alle sammen indirekte bidrager til, garanterede, at alle elever i skolen rent faktisk lærte at læse. Fakta er, at de læsesystemer, som skolerne bruger, ikke virker for alle elever, specielt ikke de elever, der har ekstraordinært svært ved at lære at læse. 

Er det ikke nok bare at have en læreruddannelse for at lære børn at læse?
Jo, sådan burde det være. Problemet er, at læreruddannelsen er meget teoretisk, også mht. læsning. På seminariet studerer lærerne mange forskellige læseteorier, men på intet tidspunkt træner de helt konkret, hvordan man lærer Emil på seks år at læse, især hvis han har svært ved det. I øvrigt bliver lærerne kun undervist overfladisk, om overhovedet, i bogstavernes lyde (fonetik), hvilket er grundlaget for al læsning. Derfor er det også helt forkert at skyde skylden på lærerne. De gør alt, hvad de kan, men deres uddannelse er mangelfuld, i hvert fald hvad angår undervisningskompetence i læsning. 


Hvad er anderledes ved Alkalær-metoden i forhold til andre metoder? 
Først og fremmest at Alkalær har udviklet Læsetrappen, som er en kronologisk rækkefølge af de naturlige læsetrappetrin, som enhver læseelev skal igennem for at lære at læse. De vigtigste trin er: 

  1. Bogstavernes lyde 
  2. Lydrette ord 
  3. Det hemmelige alfabet (de ikke-alfabetiske lyde) 
  4. Vokal- og konsonantskift

Et andet vigtigt princip i Alkalær-metoden er, at eleven lærer at læse i sit eget tempo, altså 100 pct. undervisningsdifferentiering.

Det er hele forudsætningen for, at alle kan lære at læse. 

Find LyLæSta

LyLæSta

Ellehammervej 13b

3600 Frederikssund